Ledelse
PODCAST (på engelsk):
Ledelse, Strategi & Organisationsudvikling: Interview med Stuart Binstock & Michelle Walker
Mål: Nul selvmord
Arbejdspladser med en stærk sikkerhedskultur accepterer ikke arbejdspladsrelaterede dødsfald. Heller ikke selvmord.
Hvad hvis byggeindustriens ledere var overbeviste om, at selvmord kan undgås, og ville gøre alt i deres magt for at forebygge det?
Ledelse og stærke rollemodeller virker!
Programmet The Construction Industry Blueprint (på engelsk) bruges til at udvikle politikker og handleplaner, der gør nul selvmord til virkelighed. Intet menneske bør dø ensomt og fortvivlet.
Alle liv er værd at redde!
“Ledelse handler mere om et åbent hjerte end om teknik og metoder. Ledelse er at inspirere, - sig selv og andre. Det bedste lederskab gælder menneskelig indlevelse, ikke processer. Ledelse er hverken en formel eller et program. Det er handling, der kommer fra hjertet og taler til hjertet. Det er attitude, ikke rutine.”
- Lance Secretan, Industry Week
Ledelse er kernen i succes på arbejdsmarkedet, fordi ledere slår tonen an for, hvad der er vigtigt i organisationen. De fleste har indset, at menneskelige ressourcer er det vigtigste aktiv. Air Force Model for Suicide Prevention virker, fordi ledelsen går foran. Lederne har skabt en dominoeffekt i hele militæret ved at have modet til at løfte spørgsmål om mental trivsel frem i lyset. Troværdig kommunikation fra rollemodeller er til tider den mest effektive metode til at forandre organisationer.
Hvordan kommunikerer din ledelse som rollemodeller i organisationen, når det gælder temaet mental trivsel?
Sæt retning
Tag ansvar i selvmordskriser
Vær modig
Skab tillid
Vær rollemodel
Ledere, der gør en forskel
Cal Beyer: Min rejse efter mening da min ven og medarbejder døde af selvmord | Af Emily Alvarez
Fortællinger om det levede liv kan bruges til at opløse stigma om psykisk sygdom og selvmord og få mennesker i bevægelse. Fortællinger, der sætter kød og blod på selvmordsforebyggelse som en nødvendig bevægelse, letter også vejen til at søge hjælp i tide. Denne fortælling sætter fokus på en efterladts historie og søgen efter mening med tabet. Cal Beyer mistede en medarbejder i februar sidste år og nu, hvor det nærmer sig etårsdagen for dødsfaldet, bruges anledningen til at dele Cals historie om at søge og finde mening efter et tab til selvmord. Læs mere…
Jon Kinning, COO I RK, et konstruktionsfirma i Denver.
RK fremhæves af Denver Business Journal som en af Colorados mest trivselsfremmende arbejdsgivere. I RK er man bevidst om, at investering i medarbejderes mentale trivsel skaber en sikker og robust arbejdsstyrke. I 2014 var de som de første værter ved en rundbordssamtale på topniveau om selvmordsforebyggelse i byggeindustrien. RK stillede sig til rådighed for udvikling af the Construction Industry Blueprint og www.ConstructionWorkingMinds.org. Sommeren 2015 modtog de anerkendelsen ’Corporate Shooting Star’ af Carson J Spencer Foundation for lederskabet i virksomheden.
Læs mere: (på engelsk)
https://www.youtube.com/watch?v=4FVURylcfsM
https://www.youtube.com/watch?v=NOAZ8gf__po
Jorgen Gullestrup, CEO Mates in Construction
På Jørgen Gullestrups LinkedIn profil præsenteres han blot som blikkenslager og suicidolog; en dansker fra Brisbane, Australien. Sandheden er, at han siden 2007 har stået bag en radikal forandring i byggeindustriens håndtering af mental trivsel og selvmordsforebyggelse og at hans innovative strategier er internationalt anerkendte.
Læs mere: (på engelsk)
https://www.sallyspencerthomas.com/hope-illuminated-podcast/2
Michelle Walker - Vicepræsident i Finance and Administration, SSC Underground
Michelle Walker, CCIFP,SPHR har været leder af Construction Industry Alliance for Suicide Prevention siden starten i 2016. Hun er medlem af the National Alliance for Suicide Preventions task force. Hun er stolt af at deltage i et team, der guider initiativer i byggeindustrien i retning af nul selvmord.
Læs mere: (på engelsk)
http://constructionexec.com/article/how-hr-can-impact-suicide-prevention-in-the-workplace
https://twitter.com/mwalker1127
https://www.linkedin.com/in/michelle-walker-ccifp-sphr-9947bba/
Yderligere ressourcer for ledere: Jeg er leder