Fasemodel
"Opstrøm, midtstrøm, nedstrøm”
Anbefalinger til effektiv selvmordsforebyggelse
Undersøgelser viser, at den største effekt på at nedbringe selvmordsraten i et samfund nås med en bred og vedholdende indsats, hvoraf træning blot er et element i en større strategi (Knox, et.al, 2003). Metaforen en flod - med opstrøms-, midstrøms- og nedstrømsløb bruges som billede på at selvmordsforebyggelse skal håndteres forskelligt i forskellige situationer.
Floden som metafor
En dag du går langs floden, hører du råb om hjælp fra en, der er ved at drukne. Du bliver forskrækket, men springer på hovedet i floden og redder ham. Du lægger alle kræfter i for at trække ham ind på land, hvor du straks yder førstehjælp. Adrenalinen pumper rundt i kroppen på dig, da han gradvist kommer til bevidsthed. Netop som du er faldet til ro igen, høres endnu et panikslagent råb fra floden. Du tror ikke dine egne ører, - springer i floden igen og får tag i en kvinde, som du også yder førstehjælp. En kende udkørt tørrer du sveden af panden, opløftet over at have reddet to liv på en dag. Da du vender dig om, ser du imidlertid flere råbende mennesker drive ned ad floden, én efter én.
Du råber på hjælp fra andre mennesker omkring dig. Nu er I adskillige ude i floden, der trækker druknende mennesker ind til højre og venstre. En af redderne svømmer ud til en druknende gruppe og underviser i at træde vande. Strategien hjælper nogle, men ikke alle. Det er hårdt at lære at træde vande, samtidigt med at du er ved at drukne.
I ser på hinanden, helt overvældede ved tanken om, hvornår dette vil få en ende. Du løber imod flodens strømretning. En anden redder råber efter dig: ’Hvor skal du hen? Her er så mange, der er ved at drukne; vi har brug for alle her!’ Du svarer: Jeg vil finde ud af, hvem der står og skubber dem i floden længere oppe!
Som en fortsættelse af flodmetaforen arbejdes der i selvmordsforebyggelse med 3 faser: Opstrøms-, midtstrøms- og nedstrømsfasen.
Opstrømsstrategi handler om at beskytte mod selvmordsrisiko ved at begrænse risikofaktorer. Fx skabe stærke relationer, udrydde stigmatiserende talemåder og adfærd, udvikle robusthed gennem personlig udvikling og mental styrke og ved at forbedre færdigheder i at aflæse mental trivsel.
Midtstrømsstrategi handler om at gennemskue mennesker i potentiel risiko og guide disse til at modtage relevant hjælp før deres tilstand udvikler sig til egentlig fare. Værktøjer hertil er fx screening af mental sundhed og selvmordstanker, normalisere dét at have behov for hjælp, opmuntre til at tage imod hjælp, kende til de mange muligheder for at få hjælp og udvikle kompetencer i at have ’den svære samtale’ om selvmordstanker.
’Nedstrømstaktik’ gælder værdige og respektfulde reaktioner i situationer med akutte selvmordstanker, selvmordsforsøg eller dødsfald som følge af selvmord. Det handler i en moderne verden ikke primært om tvangsindlæggelse, afgrænsning eller isolation, men om at søge svar på spørgsmålet: Hvordan imødekommer jeg et menneske i svær krise med værdighed og respekt fremfor frygt?
Alle kan hjælpe alle. Lær at
redde liv.
OPSTRØMSFASE
Forebyg at problemet opstår
MIDSTRØMSFASE
Opdag problemer tidligt og guide mennesker hen, hvor hjælpen er
NEDSTRØMSFASE
Sikker og empatisk respons
på mentale kriser.
Arbejde med arbejdspladskultur:
Prioriter mental trivsel, selvmordsforebyggelse og sikkerhed. Ledere er rollemodeller og bør klart kommunikere fordele ved åbenhed om mental trivsel og tage hånd om bekymringer. De bør jævnligt italesætte, hvordan man lokalt arbejder med mental trivsel i praksis og formidle hvilke ressourcer, der er til rådighed. Det kan fx ske ved introduktion af nye medarbejdere, i tilknytning til det generelle arbejdsmiljøarbejde, i nyhedsbreve etc.
Personlig udvikling:
Tilbyd træning i konfliktløsning, stresshåndtering, kommunikation, budgetlægning, målsætning, omsorg og andre kurser, der giver medarbejderne færdigheder til at håndtere mentalt pres.
Øg viden om mental trivsel og afhængighed:
Hold regelmæssige oplæg om værktøjer og have bevågenhed omkring kommunikation om mental trivsel og om at opnå større trivsel. Knyt konsekvent spørgsmål om mental trivsel sammen med det generelle arbejdsmiljøarbejde.
Støt sociale netværk:
Skab netværk på tværs af arbejdspladser, offentlige systemer og samfundet generelt, så man har de helt rigtige kontakter som støtte for medarbejderne på den enkelte arbejdsplads.
Opdag mennesker med risiko:
Undersøg tidlige symptomer på depression, angst, misbrug og vrede.
Promover hjælpemuligheder:
Fremhæv fx ressourcer som Livslinien tlf. 70 201 201 og sæt gang i peer-to-peer træning for at afdramatisere behovet for hjælp.
Let adgangen til kvalificeret hjælp:
Lav faste aftaler med psykologer ea., der er kvalificerede til at yde selvmordsforebyggelse, krisehjælp og give effektiv behandling.
Photo by Guilherme Cunha on Unsplash
Opmuntr medarbejdere til at bruge mentalt sundhedsfremmende tilbud:
Når en medarbejder kæmper med sig selv, kan andre hjælpere tage styring og bygge bro til akut krisehjælp.
Begræns adgangen til livsfarlige remedier:
Svær adgang til våben, medicin og andre midler mindsker risikoen for selvmord.
Tilbyd støtte efter selvmord:
Følg fx ’Lederens guide til støtte efter selvmord på arbejdspladsen’. Heri beskrives procedurer og langtidsstøtte i kølvandet på selvmord (kan hentes som PDF på www.WorkingMinds.org (på engelsk)).
