Dialogværktøj #1

Træning af livsvigtige samtaler: Bemærk, spørg, lyt og følg op

Det kan udfordre at skulle tage initiativ til at tale om mental trivsel. Det er nemt nok at lære de grundlæggende teknikker, men uden at have trænet og haft ordene i sin mund, vil man have svært ved at huske dem. Prøv derfor formuleringer af i det følgende scenarie:

Du har gennem en periode bemærket, at en kollega er gået direkte fra arbejdet og over på et nærliggende værtshus. Denne kommer af og til for sent på arbejde og virker en kende distræt.

1. Sig direkte til vedkommende, at du har bemærket, at der er noget galt. På hvilke måder, kan man sige dette? Bed teamet give 2-4 eksempler.

2. Spørg direkte, om der er noget, du kan gøre for at hjælpe. Bed teamet formulere 2 - 4 eksempler.

3. Informer om, hvad arbejdspladsen kan tilbyde, for at kollegaen får det bedre. Bed teamet give eksempler på, hvordan man kan informere om hjælpemuligheder.

4. Tilbyd kollegaen at gøre noget sammen udenfor arbejdet, der ikke involverer alkohol. Bed teamet formulere 2 - 4 eksempler.

5. Følg op et par dage efter og hør, hvordan det går. Bed teamet give eksempler på, hvordan man kan følge op.

6. Øg indsatsen, hvis ikke du ser fremskridt i attitude og adfærd. Få en psykolog eller anden med forstand på mentalt helbred indover.

 
’Jeg kender én, der tog sit liv, og tre der døde af misbrug. Det er mange! En masse af gutterne er bange for ikke at kunne følge med, og det eneste de hører dagen lang er: ’se så at blive færdig, se så at blive færdig, se så at blive færdig!’
— Formand

Enkle, indgribende samtaler som disse kan redde liv og bidrage til at beskytte dine medarbejdere, deres venner og familier. Du fixer ikke psykiske problemer med gaffatape, men du kan bygge bro til andre, der kan hjælpe med at finde løsninger,
der virker.

Dialogværktøj #2

Verdens selvmordsforebyggelsesdag afholdes 10. september hvert år

flickr usace-3.jpg

Præsentation for arbejdsledere:

I dag er det Verdens selvmordsforebyggelsesdagen. Medarbejdernes sikkerhed har højeste prioritet. Selvmord er et stort helbreds- og sikkerhedsspørgsmål. Den smerte, der driver mennesker til at tage livet af sig, er svær at forestille sig. Familie og venner efterlades i dyb sorg og selvmord har store konsekvenser for samfundet.

Globalt dør 800.000 mennesker hvert år af selvmord, 40 i sekundet! Der er flere, der dør af selvmord, end summen af mennesker, der sammenlagt dør som følge af mord og i krige.

Psykiske problemer (især depression og alkoholmisbrug) rummer en stor selvmordsrisiko. Verdens selvmordsforebyggelsesdagen forener mennesker og organisationer med interesse i selvmordsforebyggelse i at gøre os umage og redde liv.

Tilknytning er afgørende for mennesker med selvmordstanker. Vi ved, at ensomhed kan øge selvmordsrisikoen og omvendt - at stærke menneskelige bånd beskytter. Ved at række hånden ud til mennesker, der isolerer sig, og tilbyde støtte og venskab, kan vi redde liv.

Læs mere om Verdens selvmordsforebyggelsesdagen på: iasp.info/wspd