Risici i byggeindustrien
DERFOR SKAL MAN PRIORITERE SELVMORDSFOREBYGGELSE I BYGGEINDUSTRIEN
Der er høj risiko for selvmord i byggeindustrien:
National statistik og tendenser:
• Ca. 600 mennesker dør årligt af selvmord i Danmark (kilde: Dødsårsagsregisteret).
• 17 mennesker indlægges dagligt som følge af selvmordsforsøg (CfS)).
• Det er ca. dobbelt så mange som det antal, der dør af trafikuheld (CfS).
• Mennesker med lav uddannelse og lav indtægt er i dobbelt så stor risiko som mennesker med lang uddannelse og høj indtægt (Psykiatrifonden).
• Mange selvmord sker som en reaktion på livskriser (WHO).
Mål: Nul selvmord
Arbejdspladser med en stærk sikkerhedskultur har nultolerance over for arbejdsulykker. Det samme bør gælde selvmord.
Hvad nu hvis byggeindustriens ledere var overbeviste om. at selvmord kan undgås og gjorde, hvad der står i deres magt for at forebygge det?
Ledelse og stærke rollemodeller virker!
Med et målrettede og kvalitetssikret program som The Construction Industry Blueprint kan vi udvikle de politikker og handleplaner, der skal til, for at ‘nul selvmord’ bliver en realitet. Ingen mennesker bør dø i ensomhed og fortvivlelse.
Alle liv er værd at redde!
Statistik i byggeindustrien:
• Der foreligger ingen statistikker eller specifikke undersøgelser af dødsfald som følge af selvmord blandt medarbejdere i byggeindustrien i Danmark.
• Der er dog grund til at antage, at der er et mørketal af dødsfald relateret til selvmord, svarende til andre landes, idet store byggerier og anlægsarbejder har sammenlignelige arbejdskulturer med de lande, vi normalt sammenligner os med.
• Også i den danske byggeindustri er der fortrinsvis fokus på den fysiske arbejdssikkerhed, mens psykisk arbejdsmiljø og mental trivsel behandles mindre systematisk.
Risikofaktorer:
Adgang til livsfarlige remedier: Mennesker, der har adgang til og er fortrolige med fx våben, medicin og højder, er ofte mindre bange for at omgås disse og har lavere tærskel mht. at skade sig selv med sådanne.
Anerkendelse af machokultur: Hvis en arbejdspladskultur er præget af, at uforsigtighed, dumdristighed og barskhed anerkendes, er det sværere at række ud og bede om hjælp.
Udsathed for fysisk belastning og psykisk traumatisering: Medarbejdere, der på arbejdet risikerer fysiske eller psykiske skader gennem traumatiske, livstruende hændelser, kan udvikle symptomer på kroniske smerter, posttraumatisk stress eller udbrændthed, hvilket kan udvikle sig til selvmordsrisiko.
Kultur for selvmedicinering: Arbejdspladser, hvor der ses gennem fingre med alkohol o.l. som stressdæmpende midler, skaber rum for udvikling af misbrugsproblemer, der øger risikoen for selvmord.
Delvis isolation: Medarbejdere i transit eller sæsonarbejde kan føle manglende tilknytning og usikkerhed om egen berettigelse, som kan lede til oplevelsen af ensomhed og meningsløshed.
Ydmygelse/skam: Hvis man begår en ydmygende fejl og arbejdet er den væsentligste kilde til identitet, kan en enkelt hændelse trigge depression og selvmordstanker.
Fastlåsthed: Hvis man oplever dagligt at overskride egne grænser som eneste vej til at nå det, man vil. Medarbejdere i byggeindustrien oplever til tider ’et gyldent bur’, hvor et stressende job tager det næste, fordi man ikke ser andre udveje til at opretholde sin og familiens ønskede levestandard.
Steder, der tiltrækker selvmordskandidater: Byggepladser som fx broer og høje bygninger vælges af og til som afsæt for selvmord i samfundet. Sådanne selvmord kan trigge selvmordstanker eller depression hos medarbejdere på stederne.
Arbejdets natur: Periodisk arbejde med jævnlige skift i ledighed og beskæftigelse skaber usikkerhed i ansættelsen. Mangel på kvalificeret arbejdskraft resulterer i overarbejde for at fuldføre projekter. Det kan skabe en ’trykkoger’ atmosfære, som man overvælde medarbejdere.
Ødelagt søvnrytme: Lange vagter eller skæve arbejdstider kan ødelægge den naturlige søvnrytme og medføre mental og fysisk udmattelse. Det påvirker præstationen, øger sandsynligheden for at komme til skade og kan forværre andre mentale problemstillinger.
[2] NIOSH (2015). National Occupational Mortality Surveillance (NOMS). U.S. Department of Health and Human Services, Public Health Service, Centers for Disease Control and Prevention, National Institute for Occupational Safety and Health, Division of Surveillance, Hazard Evaluation and Field Studies, Surveillance Branch. Retrieved August5, 2015.
[3] Milner, A., Spittal, M., Pirkis, J., & Lamontagne, A. (2013). Suicide by occupation: Systematic review and meta-analysis. The British Journal of Psychiatry, 203(6), 409-416. doi:10.1192/bjp.bp.113.128405